Danmark låner tre milliarder til Letland

Statsminister Anders Fogh Rasmussen på vej til EU-topmødet i Bruxelles i dag.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen på vej til EU-topmødet i Bruxelles i dag.
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsøgte at lægge en dæmper på de økonomiske uroligheder i EU oven på et møde mellem EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles i dag. »Vi er enige om, at de planer, der er besluttet, de vil få en betydelig virkning på økonomien og beskæftigelsen«, siger Anders Fogh Rasmussen. Fogh: Ungarsk forslag udeblev Det er specielt visse østeuropæiske lande, som lider hårdest under krisen. Op til dagens møde havde den ungarske regeringsleder ytret ønske om 1.400 milliarder kroner i en krisefond til de Central- og østeuropæiske lande. Det afviste Tysklands Angela Merkel allerede ved sin ankomst til topmødet.

Oven på mødet fortæller Anders Fogh Rasmussen, at forslaget slet ikke blev nævnt på mødet, og at der på nuværende tidspunkt ingen nye planer er under opsejling. Danmark låner Letland tre milliarder Han henleder opmærksomheden på, at EU allerede har hevet arbejdshandskerne ned fra hylden. »Jeg vil minde om, at vi faktisk allerede har gjort noget. Vi har jo i forhold til Letland ydet en konkret assistance«, siger statsministeren. Ifølge statsministeren har Letland samlet set fået i alt over 55 milliarder kroner fra Verdensbanken (IMF), EU og de nordiske lande. Danmarks bidrag er på omkring tre milliarder kroner, oplyser den danske regeringsleder. Nuancer, tak Han bad også om, at offentligheden skelner mellem de økonomiske situationer i de østeuropæiske lande, som ifølge den danske regeringsleder er vidt forskellig. »Der er faktisk også østeuropæiske lande, som i hvert fald på nuværende tidspunkt har en rimelig solid stabil økonomi«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her