Det kommunistiske styre i Nordkorea har ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA, varskoet flere internationale instanser om, at landet agter at opsende en kommunikations-satellit.
KCNA rapporterer i dag, at Nordkorea har givet Den Internationale Civilluftfartsorganisation og den Internationale Maritime Organisation samt flere andre internationale instanser den nødvendige information for at kunne tage sikkerhedsmæssige forholdsregler i forbindelse med opsendelsen.



























