Blodbadet i og omkring den sydtyske provinsby Winnenden, hvor i alt 16 mennesker mistede livet, skete tilsyneladende uden varsel.
Ved de senere års pludselige nedskydninger på skoler i bl.a. Finland og USA har gerningsmændene på forhånd omtalt deres planer på internettet, og det troede tysk politi også var tilfældet med den 17-årige Tim Kretschmer, der i går myrdede 15 mennesker, inden han tog sit eget liv.




























