Palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, skulle i dag være rejst til Bagdad, men besøget, som i givet fald ville være det første af en palæstinensisk leder efter den USA-ledede invasion i 2003, blev tilsyneladende aflyst i sidste øjeblik.
Embedsmænd bekræfter, at turen er aflyst. Der er imidlertid ingen officiel forklaring på, hvorfor Abbas ikke tager af sted.




























