Folkevalgte kupper Le Pen som parlamentsleder

Jean-Marie Le Pen har alle dage været en kontroversiel herre (arkivfoto).
Jean-Marie Le Pen har alle dage været en kontroversiel herre (arkivfoto).
Lyt til artiklen

Den omstridte højrepolitiker Jean-Marie Le Pen bliver med al sandsynlighed genvalgt til Europaparlamentet, og så tilfalder det ham æren at lede parlamentet, indtil en politisk udpeget formand er på plads. Efter valget vil han nemlig være det ældste medlem og så foreskriver parlamentets egne regler, at den til den tid 81-årige politiker i kraft af sin alder »indtager formandskabet, indtil præsidenten er blevet valgt«. Men det sætter den socialistiske og konservative gruppe i Europaparlamentet tilsyneladende en stopper for. De foreslåe nu begge en ændring af parlamentets regelsæt, så Le Pen bliver udelukket. Ikke et sekund Lederne fra begge grupper raser over franskmanden i deres pressemeddelelser.

Le Pen skal ikke stå i spidsen for parlamentet »så meget som et sekund«, lyder det fra konservative Joseph Daul. For socialisternes Martin Schulz er sagen personlig: »I dette parlament, som symboliserer forsoningen af Europas folk, ville det være et chokerende signal til vores borgere og hele verden. Som en tysker, føler jeg en pligt til at bekæmpe dem, som anser nazisternes forbrydelser som en detalje i historien«. Forslag giver afgående formand tjansen I stedet for at overlade æren til det ældste medlem, vil begge gruppers forslag lade den afgående formand eller viceformand tage sig af posten, hvis vedkommende da er genvalgt. Skulle det ikke være tilfældet, så rummer socialisternes forslag endnu et element, idet de så vil lade det være op til det længst siddende medlem at varetage opgaven – ikke den ældste. Med deres samlede 504 stemmer danner de to grupper mere end et solidt flertal, når der skal stemmes om forslagene sidst i april. Kaldte dødslejre detalje Le Pen har flere domme for racisme og antisemitisme bag sig og har blandt andet modtaget en millionstor bøde. Så sent som i går kom han igen i vælten, da han proklamerede, at de nazistiske dødslejre under Anden Verdenskrig var en »detalje«. Den historik skær så meget i øjnene på socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen, at han er helt med på at blokere for Jean-Marie Le Pen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her