En fremtrædende russisk menneskeretsforkæmper ligger på hospitalet efter et voldeligt overfald tirsdag aften i Moskva, rapporterer nyhedsbureauet Interfax og radio Moscow Echo. Lev Ponomarev, der er en indædt kritiker af Kreml, blev overfaldet af tre personer nær sit hjem i den russiske hovedstad, siger en talsmand for Ponomarevs organisation, For Human Rights. Talsmanden tilføjer, at Ponomarevs tilstand er »alvorlig«. Hans datter, Jelena Liptser, oplyser til Interfax, at gerningsmændene kun har stjålet hendes fars mobiltelefon, og at overfaldet ikke havde karakter af et røveri. »Men vi kender ikke det egentlige motiv til denne aggression«, sagde hun. Følte sig forfulgt Talsmanden fra For Human Rights siger, at Ponomarev for et par måneder siden bemærkede, at han blev forfulgt af nogen. Såvel russiske som internationale menneskeretsorganisationer fordømmer mandagens overfald. Aleksander Verkhovski, der er leder af organisationen Sova, kalder overfaldet en »alarmklokke«. »Det ser ud til, at hans aktiviteter skadede en eller andens interesser«. Flere overfald på aktivister Rusland har i de seneste år oplevet flere brutale overfald og drab på blandt andet menneskeretsaktivister og regeringskritiske journalister. Mest opsigtvækkende var drabet på journalisten Anna Politkovskaja i oktober 2006.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen