Efter måneders tiltagende vrede gik i nærheden af 20.000 demonstranter på gaderne i Ukraines hovedstad, Kijev, for at protestere mod regeringen og dens håndtering af den økonomiske krise.
Demonstranterne kom fra det prorussiske oppositionsparti Regionernes Parti, der råbte »ud med Julia« og »skam« og »fru Ruin« med klar henvisning til premierminister Julia Timosjenko, hvis regering er blevet stadig mere upopulær i takt med, at den økonomiske krise er blevet dybere.




























