Fem libanesiske soldater, deriblandt en major, meldes dræbt og 11 andre såret, efter at deres militærkonvoj i dag faldt i et bagholdsangreb nær Riyak i det østlige Libanon, oplyser militærkilder.
Angrebet fandt sted i Bekaa-dalen, hvor den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse står stærkt, og hvor det tidligere er kommet til sammenstød mellem lokale militante og militæret.




























