Folkevalgte kritiserer millionpension til kommissærer

For meget. Sådan lyder det fra flere danske medlemmer af Europaparlamentet, når de forholder sig til beløbet ni millioner kroner, som ifølge den britiske tænketank Open Europe venter den gennemsnitlige EU-kommissær, når de fratræder deres job. Dan Jørgensen (S) sidder i det udvalg i parlamentet, som kontrollerer EU’s budget og finder tallene enorme. »Det lyder helt vanvittigt, og hvis tallene er rigtige, bør det ændres. Jeg har ikke noget imod, at EU-kommissærer tjener godt, de skal være ubestikkelige og så videre. Men det her er uden for alle proportioner«, siger Dan Jørgensen. Han beder nu EU-kommissionen om at redegøre for »de faktiske forhold i sagen«. Hos Folkebevægelsen mod EU mener Søren Søndergaard (EL), at niveauet er for højt i alle EU’s institutioner. »Det understreger, at EU-systemet ikke opfatter sig som folkets tjenere, men nogen som tjener på folket«. Pension fylder mest De ni millioner, som tænketanken er kommet frem til, dækker hovedsageligt over en pension på knap 380.000 kroner om året for de menige kommissærer, som har siddet en embedsperiode på fem år. Pensionen udbetales, fra kommissæren fylder 65 år, og da Open Europe har regnet med en levetid lige på den anden side af 80 år, giver det en samlet udbetaling på over seks millioner kroner. »Der er tale om en pension optjent over kun fem år. Desuden kommer kommissærerne ofte fra et job med en god pension og går ligeledes ofte videre til et nyt job med god pension, når de er færdige som kommissærer«, kritiserer Søren Søndergaard. Foruden pensionen udgøres de ni millioner af et såkaldt overgangsbeløb, der for de fleste kommissærer ifølge tænketanken udgør 2,6 millioner kroner. Pengene udbetales de første tre år oven på fratrædelsen, men kan dog skrumpe, hvis kommissærerne får et andet job med en hvis løn. Slutteligt skæpper en ekstra måneds grundløn på over 148.000 kroner også i kassen. Alle beløb er før skat. Venstremedlem: Kommissionen forgylder Parlamentariker Anne E. Jensen fra Venstre mener, at de økonomiske forhold for kommissærerne »skal stå i forhold til, hvad andre i tilsvarende stillinger får«. Hun føler sig ikke i stand til på stående fod at vurdere, om det beløb tænketanken præsenterer, er for meget eller for lidt, men mener dog, at kommissærerne uden tvivl er »forgyldte«. Og den fordelagtige fratrædelsesordning stiller derfor krav til kommissærernes moral, mener hun. »Når eksempelvis en kommissær for konkurrence træder tilbage, så bør vedkommende ikke udnytte sin viden fra EU ved at arbejde for de virksomheder, som han eller hun før var med til at holde i ørerne«, forklarer hun.