Mens 1. maj i Danmark handler om forårsgrønne pilsnere og blegrøde faner i solskin, går det anderledes hårdt for sig hos EU-kandidaten Tyrkiet.
I den centrale del af landets største by Istanbul har vrede unge demonstranter i dag kastet sten og benzinflasker mod politistyrker, som har svaret igen med tåregas og vandkanoner. Politiet måtte også affyre varselsskud i et forsøg på at skræmme demonstranterne til at sprede sig.



























