Den danske SF-politiker Kamal Qureshi måtte i aftes flygte ind i en taxa og køre væk, da han blev truet forud for homoparaden Baltic Pride i Letlands hovedstad Riga i dag.
»Der er meget vrede lokale grupper her«, fortæller Kamal Qureshi til Ritzau, efter at retten i Riga i går gav paraden lov til at blive afviklet. Byrådet forsøgte at få et forbud mod paraden, som et flertal i byrådet mener er anstødelig og til fare for den offentlige sikkerhed.




























