En person blev såret og 20 anholdt i forbindelse med uroligheder i den polske hovedstad Warshawa, hvor demonstranter i dag forsøgte at forhindre bøsser og lesbiske i at marchere gennem byens centrum.
Demonstranterne havde ikke held til at standse homoparaden, men angreb i stedet politiet med flasker, stole og æg. De, der blev anholdt, risikerer at blive idømt op til to års fængsel.




























