Præsident afsløret som skørtejæger

Lyt til artiklen

Indtil han vandt valget sidste år, var Paraguays præsident, Fernando Lugo, en respekteret katolsk biskop i sit lands allermest forarmede region. Tilsyneladende var han også en umådelig aktiv skørtejæger. I en veritabel latinamerikansk sæbeopera har en måbende befolkning de seneste uger kunnet følge den ene kvinde efter den anden anlægge faderskabssag mod den tidligere biskop.

Så sent som fredag stod den fjerde kvinde frem med et barn på 9 år, som hun hævder, præsidenten er far til. Og der er mange flere sager på vej, skal man tro de svigtede kvinder. Socialisten Fernando Lugo brød sidste år partiet Colorados mere end 60-årige magtmonopol, da han smed bispekåben og stillede op til landets præsidentvalg. Hans løfter om at indføre en helt ny og ærlig stil, samt rydde op i korruptionen, fik en entusiastisk vælgerskare til at stemme på den tillidsvækkende sjælehyrde. Måtte krybe til korset Nu ved paraguayerne ikke, om de skal grine eller græde. Skandalen begyndte at rulle i påsken, da den 26-årige Viviana Carillo erklærede, at hun ville anlægge faderskabssag mod Fernando Lugo. Hun fremviste sin 2-årige søn og fortalte, at hun allerede som 16-årig – og dermed mindreårig – var blevet forført af den da 47-årige biskop i det fattige San Pedro. Et par dage senere stod den 27-årige gadesælger Benigna Leguizamón frem og gav præsidenten 24 timer til at anerkende faderskabet til en 6-årig dreng. Og så gik det ellers slag i slag med afsløringerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her