En mand i det sydlige Kina er blevet anholdt, efter at han skubbede en selvmorder ned fra en bro, hvor selvmordere ofte forsøger at tage deres liv, skriver avisen China Daily.
Lai Jiansheng blev anholdt, efter at han havde skubbet manden ned fra Haizhu-broen i Guangzhou, hvor 12 mennesker siden begyndelsen af april har forsøgt at tage deres liv. Ingen af selvmordsforsøgene er lykkedes, men trafikken på broen går i stå hver gang, fordi politiet forsøger at tale folk fra deres forehavende.




























