Den kriseramte amerikanske bilgigant General Motors styrer hastigt imod en betalingsstandsning.
Det skyldes, at GM's kreditorer i dag har sagt nej til koncernens forslag om at droppe deres milliardstore gældskrav. Dermed tyder alt på, at USA's største bilproducent kun kan reddes ved hjælp af en såkaldt kontrolleret betalingsstandsning, som ventes indgivet i løbet af de næste par dage.




























