Dårlig vin laves om til biobenzin

Hvert år bruger EU milliarder af kroner på at opkøbe dårlig vin, som derefter laves om til miljøsvinende benzin.
Hvert år bruger EU milliarder af kroner på at opkøbe dårlig vin, som derefter laves om til miljøsvinende benzin.
Lyt til artiklen

Europæiske vinbønder har kronede dage i øjeblikket. Hvert år går en stærkt irriteret EU-kommission ud og køber omkring 500 millioner liter vin.

Det er vin så udrikkelig, at ingen andre vil have den. Heller ikke kommissionen, for den sags skyld, men den er af lov tvunget til at købe op, når franske, spanske og andre europæiske bønder ikke kan afsætte deres vin på anden vis. Derefter bliver kommissionens vin lavet om til bioethanol – alkohol – og blandet i almindelig benzin. Og så bliver den solgt som dejlig, grøn biobenzin i det meste af Europa. Problemet er bare, at den angiveligt ’grønne’ biobenzin ikke er spor grøn. Der bruges masser af benzin på at lave biobrændstof Beregninger fra det svenske universitet KTH viser, at det koster meget store mængder gas og olie at producere vin i f.eks. Bordeaux-området. Derudover koster det yderligere energi at lave vinen om til biobrændstof. Faktisk bruger du mindst, hvad der CO2-udledningsmæssigt svarer til 7,7 liter almindelig benzin, hver gang du producerer en liter ’grøn’ bioethanol af vin med en alkoholprocent på 13. Sagt på en anden måde: Den rene vin-biobenzin er næsten otte gange værre for miljøet end almindelig tankstationsbenzin. EU bruger milliarder på at opkøbe dårlig vin Kommissionen er dog mest rasende over at skulle bruge mere end tre milliarder kroner på at støtte europæiske vinbønder i at lave udrikkelig vin. »Du kan stort set ikke forestille dig en mere uøkonomisk måde at lave biobenzin på end at dyrke og lave vin, og derefter lave det om til bioethanol«, siger Michael Mann, der er talsmand for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel. »Vi betaler den enkelte landmand for at producere en vare, vi dybest set ikke vil have«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her