Paris Hilton-kopi støttede fri hash

Rumæniens svar på Paris Hilton, Elena Basescu, er valgt til Europaparlamentet.
Rumæniens svar på Paris Hilton, Elena Basescu, er valgt til Europaparlamentet.
Lyt til artiklen

Rumæniens svar på celebrity partypigen Paris Hilton er blevet belønnet af vælgerne. Den 28-årige fotomodel Elena Basescu, som er blevet sammenlignet med den blonde millionærarving Paris Hilton af den tyske avis Der Spiegel, er blevet valgt til Europaparlamentet. Hun er datter af den rumænske præsident Traian Basescu og stillede op som uafhængig kandidat. Ville stemme for legalisering af hash Den rumænske skønhed er mest kendt for sit udsvævende natteliv i Bukarest, men blev også kendt som fortaler for fri hash i Europa og kom ud i et mediestormvej for sine kontroversielle udtalelser under valgkampen.

LÆS OGSÅ: Rumæniens Paris Hilton stiller op til EU-valg

I den rumænske udgave af programmet ’Hard Talk’ udtalte hun, at hun »sikkert ville være enig«, hvis der kom et forslag op i EU-parlamentet, der ville legalisere milde former for narkotika såsom cannabis.

Troede at hash er lovligt i USA
Hun forklarede, at hun havde læst i USA i et år, og at milde stoffer var lovlige på campus der.

Sidste år sagsøgte hun en avis for at påstå, at hun havde taget stoffer, men vandt retssagen.

Socialdemokraterne i Rumænien brugte de uheldige udtalelser imod modellen i valgkampen.

»Hendes udtalelser om at legalisere stoffer minder os om hendes fars udmelding i 2004 om, at hver femte rumæner er homoseksuel«, sagde en talsperson til nyhedssitet EurActiv.

Modellens far revsede hende i pressen

Dagen efter tv-programmet gik Elena Basescu straks ud og trak udtalelserne tilbage, efter hendes far havde kaldt dem uansvarlige og sagt, at hash er ulovligt i alle EU-lande - selv i Holland hvor det kun er tilladt i cofeeshops.

Men vælgerne straffede hende altså ikke for hendes udtalelser, for hun er på vej til EU-parlamentet. Men de kan nok ikke forvente, at hun får lov af sin far at kæmpe for fri hash i Europa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her