Den radikale muslimske præst Mullah Krekar får meldepligt i Norge, når regeringen ændrer landets udlændingelov.
Personer, som skønnes at udgøre en trussel mod Norges sikkerhed, kan pålægges meldepligt og bestemt opholdssted. De kan også få beslaglagt passet, hedder det i lovforslaget fra den norske regering, der præsenterer forslaget i dag.




























