Saad Hariri, søn af den snigmyrdede milliardær og tidligere premierminister Rafik Hariri, er blevet udpeget til Libanons ny premierminister, fremgår det af en erklæring fra landets præsident.
I erklæringen hedder det, at præsident Michel Sleiman »i henhold til forfatningen og efter at præsidenten har konsulteret parlamentsformanden og parlamentarikere« tilkaldte Saad Hariri »og anmodede ham om at danne en ny regering«.




























