Irak står over for at offentliggøre navnene på de udenlandske selskaber, som har vundet kontrakter på at udvikle vigtige olie- og gasfelter i landet - næsten fire årtier efter, at Saddam Husseins parti nationaliserede landets energisektor.
»De ny kontrakter er nødvendige for genopbygningen af Irak. De er til gode for irakerne og for selskaberne«, erklærede den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki, da han åbnede et møde om den nye udvikling.



























