USA's præsident, Barack Obama, siger, at det seneste fald i beskæftigelsen er »tankevækkende«, efter at nye tal fra regeringen viser, at arbejdsløsheden nu er nået op på 9,5 procent, hvilket er den højeste i 26 år.
Barack Obama siger videre, at der er tegn på, at det »økonomiske uvejr«, der har kastet millioner ud i arbejdsløshed, er ved at løje af, men advarer samtidig mod, at det fortsat vil tage USA mange måneder at komme sig.




























