Politiet har indledt en jagt på en bjørn, der angreb en jogger i byen Villmanstrand, 200 km øst for Finlands hovedstad, Helsinki.
Bjørnen angreb joggeren, da denne var på vej gennem bydelen Kasukkala i Villmanstrand. Joggeren pådrog sig dog ikke livstruende skader. Ifølge øjenvidner fortsatte bjørnen mod Villmanstrands centrum.



























