Anklagemyndigheden i München har nu lagt sidste hånd på anklageskriftet mod den mistænkte krigsforbryder John Demjanjuk, der bliver tiltalt for medvirken til drab i 27.900 tilfælde under Anden Verdenskrig.
Retssagen, som tidligst ventes at finde sted i efteråret, kan blive et af Tysklands sidste store retsopgør med nazitiden.




























