Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, advarede mandag i kraftige vendinger oppositionen, men også medlemmer af sit eget præstestyre mod at destabilisere den islamiske republik.
Khameneis dundertale på statsligt tv kommer, efter at to tidligere præsidenter havde kritiseret præstestyrets håndtering af det omstridte præsidentvalg i juni, hvor Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt, og styret knuste de efterfølgende masseprotester.



























