Loven som forbyder køb af sex i Norge havde en kortvarig virkning. Det skriver den norske avis Aftenposten. Da loven blev indført 1. januar forsvandt al prostitution som med at trylleslag fra gaderne i hovedstaden Oslo og i andre større norske byer. Men natten til lørdag registrerede politiet 121 prostituerede på gaden i Oslo. 80 var fra Nigeria. Og også i andre byer er pigerne nu tilbage.
»Ekstremt høje tal«
Tallene kommer som en stor overraskelse for politiet. »De her tal er ekstremt høje«, siger stationschef Bjørn Åge Hansen til avisen. Siden forbuddet mod at købe sex blev indført, er 45 mænd blevet anholdt for at bryde loven i Oslo.




























