En lille kluntet kropslig svipser? Eller et udtryk for kold luft mellem Irans spidser?
Gårsdagens ceremoni i Teheran, hvor Mahmoud Ahmadinejad officielt blev godkendt som Irans præsident de næste fire år, har fået forskere til at klø sig i håret. De forsøger at lure, hvad der helt præcist skete, da landets øverste leder, ayatollah Khamenei, skulle overdrage indsættelsesbrevet til præsidenten.




























