Et fragtskib med 1.477 ton affald bestående af blandt andet brugte kondomer, engangssprøjter og -bleer forlod Brasilien onsdag for at vende tilbage til Storbritannien med det ulovlige affald, oplyser de brasilianske myndigheder.
Fartøjet MSC Oriane forlod den sydligt beliggende havneby Santos for at sætte kursen mod Felixstowe i England med 81 containere, fyldt med det affald, der har hobet sig op i brasilianske havne siden slutningen af 2008, fejlagtigt mærket som plastic til genbrug.




























