Det var tilsyneladende indædt bitterhed over for kvinder, der fik den 48-årige computerprogrammør George Sodini til at gå amok med skydevåben i et fitnesscenter.
Manden havde over en længere periode skrevet en slags dagbog på nettet, hvor han bl.a. gav udtryk for sin frustration over for det kvindelige køn, der ikke gav ham meget opmærksomhed.
LÆS OGSÅ Fitness-drabsmand skød 52 gange
Af dagbogen fremgik det også, at manden ikke havde haft sex i 19 år og ikke havde haft en kæreste siden 1984.
»Kvinder kan bare ikke lide mig. Der er 30 millioner kvinder i USA (vurderer jeg), og jeg kan ikke finde en. Ikke én af dem synes, at jeg er attraktiv«, stod der ifølge AP på mandens blog, som nu er fjernet af myndighederne.
Slukkede lyset og skød
Her kunne man også læse mandens planer om at erhverve sig pistoler og føre sin »exit plan« ud i livet i fitnesscenteret, hvor en masse unge kvinder træner.
Den plan gjorde han noget ved tirsdag, da han vadede ind i L.A. Fitness Club i en forstad til Pittsburgh, slukkede lyset i et rum, hvor et kvindeligt aerobichold trænede, og åbnede ild med tre skydevåben.
Tre kvinder mistede livet, og ni andre blev såret, før manden tog sit eget liv.
LÆS OGSÅ Morder var helt tavs før massakre
fortsæt med at læse




























