Står det til den magtfulde elitestyrke Revolutionsgarden i Iran skal oppositionslederen Mirhossein Mousavi og tidligere præsident Mohammad Khatami stilles for retten i forbindelse med urolighederne, der opstod efter præsidentvalget 12. juni.
»Hvis Mousavi og Khatami er de hovedmistænkte bag den bløde revolution i Iran, hvad de er, så forventer vi, at retsvæsnet kommer efter dem, anholder dem, stiller dem for retten og straffer dem«, siger Yadollah Javani, en af de øverste kommandører i styrken, ifølge Irans officielle nyhedsbureau Irna søndag.



























