Den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, som ellers gerne optræder i medierne og selv ejer en del af slagsen, forsøger nu at blokere for, at en stribe aviser og blade bringer nyheder om de private dele af hans liv.
Berlusconis advokat, Niccolo Ghedini, siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at han og kolleger i udlandet har sagsøgt blade i Italien, Frankrig og Spanien for bagvaskelse. Og der er måske et lignende søgsmål på vej i Storbritannien.




























