I begyndelsen af april i år modtog den danske ambassade i Pakistan informationer om, at stammegrupper havde planer om at lave selvmordsangreb mod den danske og hollandske ambassade i Pakistan, erfarer Politiken. Stammegrupperne holdt til i delstaten Waziristan, som ligger i det nordlige Pakistan, og som deler grænse med Afghanistan. Delstaten har jævnligt været i det internationale samfunds søgelys, fordi den huser mange Talebankrigere og al-Qaeda-sympatisører.
Det er blandt andet her, vestlige efterretningstjenester mener, at al-Qaeda-netværkets leder Osama bin Laden i perioder har skjult sig – og måske stadig skjuler sig. Trusselvurderingen strammet Kort tid efter, at den danske ambassade modtog oplysningerne om et angreb, strammede Politiets Efterretningstjeneste (PET) sin trusselsvurdering mod Danmark og danskere i udlandet. PET advarede om, at »al-Qaeda-relaterede grupper« havde et ønske om at gennemføre terrorangreb, og tjenesten vurderede, at det øgede fokus på Danmark hang sammen med, at flere danske aviser netop havde genoptrykt Jyllands-Postens omstridte Muhammedkarikaturer. Ingen har endnu kunnet bevise, hvem der stod bag angrebet på den danske ambassade i Pakistan i denne uge, og om angrebet således har relation til de stammegrupper, der for to måneder siden havde planer om at udføre et angreb. PET har vurderet, at bagmændene sandsynligvis er »al-Qaeda eller en al-Qaeda-relateret gruppering«. I går tog al-Qaedas leder i Afghanistan, Abu al-Yazid, ansvaret for angrebet. Han har ifølge flere terrorforskere fulgt Osama bin Laden tæt siden 1988. Afspærringer op i begge ender Ud over hvem der stod bag angrebet, er det store spørgsmål nu, om Udenrigsministeriet på baggrund af truslerne gjorde, hvad det kunne for at beskytte ambassaden i Pakistan. Terrorangrebet har kostet mindst otte mennesker livet, og mindst 23 er blevet såret. Anders Hougård, der tiltræder som Danmarks ambassadør i Pakistan 1. september, siger, at ambassaden i Pakistan henvendte sig til de pakistanske myndigheder, da PET i april skærpede sin trusselsvurdering. »Herefter satte pakistansk politi afspærringer op i begge ender af vejen, hvor ambassaden ligger, så kun biler, der tilhørte ambassaden eller andre beboere på vejen, fik tilladelse til at køre ind«, siger han. Ydre sikkerhed er pakistanernes ansvar Det er siden kommet frem, at bombebilen var udstyret med falske diplomatnummerplader, som frit kan købes på markedet i Islamabad. Har I så haft godt nok styr på sikkerheden, når det tilsyneladende var så nemt at køre en bil op foran ambassaden? »Det er en del af efterforskningen nu, og det kan jeg ikke kommentere«, siger Anders Hougård. Det er de pakistanske myndigheders ansvar at sørge for den fysiske, ydre sikkerhed af ambassaden.
