USA udtrykker bekymring over, at Venezuela med indkøb af kampvogne og jord-til-luft raketter fra Rusland har udløst et våbenkapløb i Latinamerika.
»Vi er generelt urolige over Venezuelas erklærede ønsker om at optrappe militært, hvilket vi anser for at være en alvorlig trussel mod stabiliteten på Den Vestlige Halvkugle«, siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Ian Kelly.




























