Hvad var Browns budskab? »Han har prøvet at samle tropperne og appellere til den britiske middelklasse. Han lovede en forfærdelig masse ting og specielt en masse dyre ting. Det var sociale emner, som straf til familier, der ikke kan styre deres børn og pleje til ældre i deres egne hjem«, siger Politikens korrespondent Lone Theils.
LÆS Brown holder sin skæbnetale
Hvor skal pengene til det komme fra? »Det er også det helt store spørgsmål. Jeg har netop talt med Ed Balls, som er undervisningsminister og står Brown meget nært. Han fortalte, at pengene kommer fra de hårde beslutninger, der blev truffet under finanskrisen sidste år. Nu mener de, væksten kommer og har på den måde pengene«, siger Loen Theils.



























