Den danske kunstnergruppe Surrend har lavet en hjemmeside, som til forveksling ligner propaganda fra Myanmars udskældte militærjunta, men som i virkeligheden peger fingre ad regimet.
Hvis man klikker sig ind på www.myanmar.com, kommer man ind på en hjemmeside, der er talerør for det tidligere Burmas militærjunta. Hvis man taster et ekstra "a" og skriver www.myanmaar.com, dukker den danske provokation op.




























