En domstol i Yangon i Myanmar har afvist en appel fra oppositionslederen Aung San Suu Kyi mod en dom, der forlænger hendes husarrest. Det siger hendes advokater.
Aung San Suu Kyi fik forlænget sin husarrest i august, da hun blev kendt skyldig i landsskadelig virksomhed, efter at en amerikansk mand var svømmet frem til hendes hus og overnattede der i to dage.




























