Nato hilser Storbritanniens tilbud om at sende flere soldater til Afghanistan velkommen, ligesom militæralliancen gentager premierminister Gordon Browns opfordring til andre allierede om at sende flere styrker.
»Vi kan se elementer, der giver meget kraftig genlyd i Natos hovedkvarter«, siger Nato-talsmand James Appathurai med henvisning til Storbritanniens insisteren på, at indsatsen fokuseres på uddannelse af hæren og politiet i Afghanistan.



























