Lederen af Taliban i Pakistan, Baitullah Mehsud, blev dræbt tidligere på måneden under et amerikansk angreb. Det bekræfter den militante leder Hakimullah Mehsud, der tirsdag erklærede sig som ny leder af militsen.
En raket fra et førerløst amerikansk dronefartøj ramte Baitullah Mehsuds hjem 5. august, og såvel amerikanske som pakistanske myndigheder har i flere uger sagt, at de regnede med, at den frygtede krigsherre var dræbt.




























