Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, gæster Danmark i den kommende uge. Ifølge israelske medier forlader han Israel søndag for at besøge både Danmark og Holland.
Under besøget i Danmark skal den israelske udenrigsminister blandt andet have samtaler med sin danske kollega, Per Stig Møller (K), og deltage i en mindehøjtidelighed for danske ofre for nazisternes Holocaust.




























