Folk, der er bange for at have pådraget sig den nye influenzatype H1N1, skal blive hjemme fra arbejde, undgå at nyse, når de er tæt på andre - og nu også tage hensyn til deres kæledyr.
Amerikanske dyrlæger har i denne uge fastslået, at en kat blev smittet af det pandemiske H1N1 - øjensynligt af dens ejere. To ildere, der blev holdt som kæledyr, er også blevet smittet af deres ejere.




























