Bloggere i fængsel for at lege æsel

Lyt til artiklen

To års fængsel for, klædt ud som æsel, at gøre nar ad regimet i det olierige Aserbajdsjan.

To år og seks måneder for livlig aktivitet som blogger og på Facebook samt Twitter. Det er, hvad ’æslet’, den 26-årige Adnan Hajisadeh, og hans medsammensvorne, 30-årige Emin Milli, i denne uge er idømt ved en domstol i Aserbajdsjan. De to bloggere fryder aserbajdsjanske unge med fantasifuld aktivitet på netmedier, som regimet efter lukning af mange traditionelle medier nu vil sætte en stopper for, ifølge de dømtes forsvarere. Dømt for 'hooliganisme' Ifølge myndighederne handler det dog slet ikke om de to spasmageres regimekritiske aktiviteter. De blev dømt for »hooliganisme«. På en cafe i Baku blev de i juli angrebet af to mænd. Ifølge vidner blev de overfaldet »uprovokeret«, og forsvarsadvokater kalder det »en politisk provokation« for at fængsle dem for noget ganske andet. Angriberne gik fri. De to dømte havde kort forinden lagt en satirisk video ud på YouTube af en pressekonference med Hajisadeh klædt ud som det tyske æsel Heinz.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her