New Zealand udsender isbjerg-advarsel

Lyt til artiklen

Skibe i den sydlige del af Stillehavet er blevet bedt om at være på vagt over for isbjerge, som kommer drivende mod New Zealands kyst fra Antarktis.

Det er tre år siden, at en lignende advarsel blev udstedt. I 2006 førte køligt vejr og specielle havstrømme til, at snesevis af isbjerge drev mod New Zealand for første gang i 75 år.

Fire isbjerge observeret i sidste uge

Det aktuelle isbjerg er observeret i nordgående retning få kilometer fra øen Macquarie. Isbjerget er omkring 150 meter langt og omkring 25-30 meter højt.

I forrige uge blev fire isbjerge observeret ved Auckland-øerne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her