23 år, korporal. Kommer fra Thy, hvor han også bor i dag.
Kæreste med Dorte, der er materialist hos Matas. Blev gruppefører, da den oprindelige gruppefører valgte at tage hjem.
Røjkjær begyndte august 2005 som konstabelelev hos spejderne på Bornholm direkte fra handelsskolen. Regner med nogle år mere i forsvaret og en udstationering til, vil måske være politibetjent hjemme i Jylland, når han er færdig. Om at blive soldat: »Jeg kan godt lide det der med disciplin, og at der er orden i tingene. Jeg kunne godt lide at blive råbt ad i starten, jeg ved sgu ikke, om jeg havde haft det for let i skolen«. Om at blive gruppefører: »Jeg kan godt lide at tage ansvar – jeg er ikke bange for at gøre noget forkert. Det er jo menneskeligt at fejle. Det er en fantastisk oplevelse som fører at se folk løse den opgave, vi har forberedt os på«. »Jeg vidste, at jeg var sindssygt god til det. Jeg kan godt lide at gøre det, jeg er god til«. Om at skyde mod andre:




























