Forsvarsindustrien trodser krisen med et festår

milliardudgifter. USA har skrottet dyre militærprojekter, men alligevel stiger udgifterne til landets militær. Her er det en en soldat, der patruljerer i Afghanistan ved grænsen til Pakistan.
milliardudgifter. USA har skrottet dyre militærprojekter, men alligevel stiger udgifterne til landets militær. Her er det en en soldat, der patruljerer i Afghanistan ved grænsen til Pakistan.
Lyt til artiklen

Trods omfattende økonomisk krise er der ingen tegn på, at verdens ledere i 2010 vil spare på forsvarsudgifterne i et forsøg på at bringe økonomien på rette spor. 20 år efter Murens fald er den såkaldte fredsdividende soldet op, i dag er det frygten for terror, der driver militærudgifterne i vejret i et tempo, der ikke bliver synderligt generet af økonomisk krise, statsunderskud og voksende arbejdsløshed.

LÆS ARTIKEL Stor vækst i russisk militær-budget

Målt i faste priser bruges der flere penge på våben i dag, end før den kolde krig sluttede. Alene i de seneste ti år er udgifterne steget med 45 procent, viser en opgørelse fra det anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI i Stockholm.

USA bruger 3.600 milliarder på forsvaret næste år
I USA har præsident Barack Obama netop fået Kongressens godkendelse af det amerikanske forsvarsbudget for næste år. Stik imod politiske erklæringer fra præsidenten vokser udgifterne med 3-4 procent til over 3.600 milliarder kroner i 2010, efter at det blandt andet lykkedes et stort flertal i Kongressen at frede en stribe hundedyre og nødlidende våbenprojekter.

»Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den økonomiske krise kan lægge bånd på de stigende militærudgifter. Det tager lang tid at standse en supertanker«, siger seniorforsker Sam Perlo-Freeman fra SIPRI. »USA er verdens klart største militærmagt og står for 41,5 procent af hele verdens militærudgifter. Udgifterne i de kommende år vil afhænge af, hvad der sker i Afghanistan og af en række store våbenudviklingsprojekters fremtid«, forklarer Perlo-Freeman. Nye økonomier vil være med Men det er ikke kun i USA, at generaler og våbenfabrikanter er usårlige over for den økonomiske krise. Kina, Indien og en stribe andre nye økonomier bruger også stadig flere penge på militær, mens der er en tendens til stabilisering af udgifterne i Europa, hvor blandt andre Storbritannien har fundet bremsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her