Fire danskere har sagt ja til at lade sig transportere ud af det jordskælvshærgede Haiti.
»Vi har kontakt med ni af de 11 danskere, der er i Haiti. Fire af dem vil gerne have hjælp til at komme væk. Derfor forsøger vi i løbet af dagen at arrangere en helikoptertransport ud af landet til Santo Domingo«, siger Charlotte Slente, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, til politiken.dk.




























