Desperate borgere i Haiti har måttet kæmpe for at få del i nødhjælpen fra alverdens organisationer.
Efter jordskælvet 12. januar har det især været mændene, der har kæmpet sig forrest i køerne.
Men nu har FN-organet World Food Program (WFP) fået etableret 16 nødhjælpsposter i hovedstaden Port -au-Prince, hvor kun kvinder kan komme og hente mad. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Haiti løber tør for antibiotikaDe 16 udleveringssteder for kvinder skal forhindre de kaotiske tilstande, der tidligere har udspillet sig, hvor kvinderne har fået taget maden ud af hænderne af mænd.
Madkuponer til familier
Fra i dag deler WFP madkuponer, der skal kunne brødføde en hel familie. Kvinderne kan i første omgang hente, hvad der svarer til 25 kilo ris.
FN vil arbejde sammen med andre nødhjælpsorganisationer og sørge for, at mændene ikke bliver nægtet adgang til mad.
»Indtil nu har katastrofens omfang tvunget os til at arbejde hurtigt og barsk ganske enkelt for at få maden ud«, siger WFPs direktør Josette Sheeran ifølge AP.
»Det nye system vil give os mulighed for at sikre mad til flere mennesker hurtigere«, siger Josette Sheeran.
Skal nå flere millioner
I løbet af de næste to uger vil WFP forsøge at få mad ud til to millioner mennesker i Haiti.
WFP fortæller, at de ind til nu har delt 16 millioner måltider ud til 600.000 mennesker i den katastrofe, som Sheeran har kaldt »Den vanskeligste opgave, vi nogen sinde har stået over for«.
fortsæt med at læse




























