Tysklands regering antyder, at den vil købe en diskette med navnene på op imod 1.500 tyskere, der har skjult penge på bankkonti i Schweiz for at undgå at betale skat. Schweiz forsøger hårdt at forhindre det tyske skridt, der vil være et slag mod landets bankhemmelighed.
En talsmand for det tyske finansministerium siger, at regeringen antageligt vil takle sagen på samme måde som i 2008, da den tyske efterretningstjeneste købte lignende data stjålet i Liechtenstein for fem millioner euro.




























