Han var dømt til 36 års fængsel for af have voldtaget tre mindreårige piger i Las Palmas på De Kanariske Øer.
Men takket være dna-prøver er spanieren Ricardo Santiago Cazorla Collado igen en fri mand. Spaniens højesteret rensede tirsdag fuldstændig den 46-årige Collado for de tre voldtægter, der blev begået i 1997. Collado blev dømt 12 års fængsel for hver af voldtægterne og havde allerede afsonet to et halvt år af dommen. Ifølge højesteretten er det videnskabeligt umuligt, at Collado stod bag voldtægterne af de tre piger, der var mellem 15 og 17 år gamle. Det viser dna-prøverne, fastslår retten.




























