Tæt ved 1.000 muslimske taxachauffører parkerede deres biler midt i Oslo natten til lørdag i en spontan protest mod avisen Dagbladet, som tidligere på ugen publicerede karikaturtegninger af profeten Muhammed.
Demonstrationen blev anmeldt til politiet sent fredag, og arrangørerne opfordrede chaufførerne til at parkere deres biler i Oslo centrum mellem klokken 02.00 og 04.00 for at vise deres utilfredshed med tegningerne.



























