FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har udpeget Danmark som forhandlingsleder af det stort anlagte FN-topmøde i september, hvor verdens lande skal gøre status over, hvordan det går med at bekæmpe fattigdom og underudvikling. Det skriver Berlingske Tidende.
Topmødet, der finder sted i New York, skal desuden fastlægge, hvordan den rige verden og ulandene i fællesskab kan opfylde 2015-målene - otte konkrete mål, der siden 2000 har udgjort pejlemærkerne for det internationale udviklingssamarbejde.




























