De to forsvundne danske skipiger er fundet i god behold.
LÆS ARTIKEL 40 mand leder efter forsvundne teenagere
Det var en redningshelikopter, der fandt de to piger. Det skete, da den fløj over området i Sigdal nordvest for Oslo.
Her forsvandt de to 15-årige piger under en skitur i går eftermiddags med den enes far
Pigerne sidder nu varmt og godt i en politibil, siger efterforskningsleder Kaare Tiller fra Nordre Buskerud Politidistrikt til Ritzau.
Begge har det godt
Ifølge redningstjenesten Norske Redningshundes hjemmeside skal begge pigerne efter forholdene være i god form - til trods for, at de har været væk i næsten et døgn. De beskrives dog som »sultne og trætte«.
De to piger blev ifølge aftenposten.no fundet i en hytte cirka 20 kilometer fra stedet, hvor de sidst blev set.
Pigerne havde i aftes ved 23-tiden søgt ly i en hytte, hvor de overnattede.
Da de hørte redningshelikopteren, gik de ud og vinkede, fortæller indsatslederen.
fortsæt med at læse



























